MC-tur 2018 - Toscana

Trappen til værelset i Pienza Så skulle jeg mod Firenze. Sonja ville komme med fly og så kunne vi opdage byerne sammen. Jeg ville besøge en vinmand undervejs. Jeg havde mødt ham til en Toscanasmagning i Silkeborg et par uger inden jeg tog afsted. Stedet hedder Antico Borgo di Sugame. Jeg fandt Sugame på Tomtom og kørte. Hov, jeg kørte jo mod syd og det burde være mod nord. Der er flere Sugame i Toscana og jeg var kommet til at vælge den nærmeste, som lå først på listen. Jeg vendte om og kørte så mod nord. Det ligger ret tæt på Firenze, så jeg kørte godt en time på motorvejen inden jeg drejede af og kørte ind i bjergene. Det er ikke rigtige bjerge, mere lidt som Vogeserne i Alsace, men der er hårnålesving. Et godt stykke inde i bjergene, holdt jeg ind ved en lille beværtning, hvor jeg kunne få lidt frokost. Egnens indbyggere samledes her for at spise søndagsfrokost og da vejret var dejligt, satte jeg mig i haven. De bwerømte oste fra Pienza Jeg kørte derefter...

Montalcino I dag var det fruen i huset, der serverede morgenmad. Ikke at det ændrede så meget på menuen. I går serverede han små pizzaer, - kun med tomat og ost. Lidt mærkeligt, men OK for mig. Det var der også i dag, men nu var appetiten ikke til det helt store, så jeg spiste kun èn. De har heldigvis helt stoppet med deres søde kager. Jeg mener ellers, at jeg er åben for andre kulturer, men søde kager til morgenmad …. Jeg følte mig i det hele taget ikke rigtig godt tilpas, så jeg lagde mig på sengen igen og læste avis. Dejligt, at man, nu om dage, kan abonnere på en avis og læse den hvorsomhelst. Jeg tog mig sammen og kørte mod Montalcino, den sidste by, som jeg ville besøge, inden jeg fortsætter mod Firenze. Jeg turde ikke sætte GPS’en til at finde de mest mærkelige veje, så det blev den direkte vej, - viste det sig. Vinranker Jeg stoppede undervejs og tog nogle billeder af en vinmark. De har en speciel måde at binde vinrankerne op på her, - stammen kommer op af jorden...

Borgen i Castellione del Lago Der ligger en sø lige øst for Pienza i Umbrien. Den hedder Lago Trasimeno. Den ville jeg køre ud til. Jeg valgte byen, Castiglione del Lago, som ligger ved bredden af søen og som har en lille havn. GPS’en valgte en tur ad små veje gennem bjergene. Det kan ikke umiddelbart anbefales at køre på små veje her. De er hullede og ujævne, så det ødelægger fornøjelsen ved at køre på snoede veje og kunne nyde udsigten. Søen og byen var god nok og jeg fik også min frokostsalat med udsigt over søen. Solen skinnede bravt fra en skyfri himmel, - så det var svært at bibeholde depressionen. Der var lidt diset over søen, men den er smuk. Der er et slot eller en borg i byen, som også er med til at pryde byen. Alt i alt, - værd at besøge. Udsigt fra Montepunciano Så videre hjemad mod Montepulciano. Vejen var bedre denne gang og jeg kunne bedre nyde udsigten. Montepulciano viste sig at leve op til den første del af sit navn: Monte (bjerg). Jeg måtte s...

Centrum af Bagno Vignoni Han havde lært det. Nu var der skinke og pølse til morgenmaden. Endda en god skinke fra Sienna. Tørret og mørk. Han viste mig endda svineracen. Åhh, hvor ville jeg ønske, at vi kunne være lige så stolte af danske skinker, men det kan vi endnu ikke. Jeg fortalte ejeren, at jeg ville besøge en af de mange “terme” i området, - altså varme kilder, som har været brugt lige siden etruskerne og især i romertiden. Han foreslog en tæt på kaldet Bagno Vignoni. Det er kun ca. 15 km fra Pienza. Turen dertil er smuk. I denne del af Toscana er der bløde bakker og pinjetræer. Jeg parkerede motorcyklen og slentrede lidt rundt. Der var åbenbart flere varme kilder og “Spa”, som de kalder det, - dvs. Wellness-centre. De tillægger vandet alle mulige helbredende egenskaber. Det er overtro fra romertiden, men derfor kan det jo godt være dejligt. Det er en lille by, der består af disse Wellness-centre og restauranter. Man kan komme til på denne årstid. De var ved at udgrave romer...

Dagen skulle foregå i Pienza. Ikke køre mere på MC i dag, men søde kager til morgenmad. Det kan en dansker ikke leve af, - men italienerne kan åbenbart. Ejeren lovede at forbedre sig til i morgen, men han havde i går sagt, at han ville gerne have betalingen for værelset på forhånd og i kontanter. Så måtte jeg vel hæve nogle penge. Jeg gik op til banken på torvet og hævede 400 €. Så mange penge havde jeg ikke lige plads til i pungen, så jeg måtte lige rydde op. Alt imens jeg gjorde det, spiste automaten pengene igen, fordi jeg ikke havde taget dem. Mastercard havde også spærret kortet i 24-timer og det blev noget af et bureaukrati at få pengene tilbage. Jeg kunne ikke få dem udbetalt, men de lovede at overføre dem til min konto. Nå, jeg hævede så 200 € på mit Visa-kort. Det stressede mig lidt, så jeg gik op i byen og fik en lasagne til frokost. Jeg hvilede lidt ud på værelset og bestemte mig så for at løbe en tur. Pienza ligger på en bakketop, så starten går fint. Jeg havde fundet e...

Oliventræer med Pienza i baggrunden Det var udmærket morgenmad. Der var æg og det er fint i Italien. Jeg pakkede mine sager og kørte sydpå. Der er ikke langt til Milano og derefter ind på E35 mod Bologna. Vejen er meget fin med mindst 3 spor i hver retning og meget lige, - både vandret og lodret. Toget kører lige ved siden af og den kører hurtigt. Jeg kørte 130 km/t og den kom bare susende forbi. 200 km/t, - mindst. Jeg skulle køre 450 km og ved Bologna havde jeg kørt 200 og tog min frokost på en Autogrill. Jeg fortsatte derefter mod Firenze og pludselig kørte jeg mere i tunneller end udenfor. Jeg skulle igennem Appeninerne. Jeg kom ud på den anden side ved Firenze. Der gik vejen mod Rom, men det gør de jo alle. Jeg havde egentlig forventet lidt flere vinmarker her i Chaintiland, men der var mange andre afgrøder. Jeg kørte af E35 ved Bettolle mod Pienza. Jeg fandt hurtigt hotellet Affitacamera La Carbonaia. Hotel er måske så meget sagt.Jeg vil kalde det Bed & Breakfast, me...

Ved Sct. Gotthad Underlaget var lidt hårdt og herren nedenfor hostede lidt igennem natten, så jeg havde måske ikke sovet alt for godt. Kl. 7 kom konduktøren med “morgenmad”, - en croissant med syltetøj og en kop kaffe. Det er til at vågne på, men ikke til at leve på. Jeg kunne se, at der var rim på græsset, mens vi kørte ind mod Lörrach, så jeg skulle nok forberede mig på lidt mere kulde. Det tog selvfølgelig noget tid fra at vi var blevet smidt ud af kupèen, til vi kunne få vore køretøjer. Jeg kørte derefter straks mod Schweiz og stoppede ved grænsen for at få en Vignette, så jeg har lov til at køre på de schweiziske motorveje i år og nok så vigtigt, - i tunnellerne. Vel inde i Schweiz stoppede jeg ved en motorvejscafè, for at få rigtig morgenmad. Det kan man bestemt. Man skal selvfølge betale for det. Euroen koster nu om dage 1,11 SFR, så alt er dyrt her. Det var nu dejligt, at få fyldt maven til turen mod Como i Italien, - lige ved grænsen til Schweiz. Det er en fornøjelse at ...