Torsdag, 5. april 2018 - Varme kilder og kold business

Centrum af Bagno Vignoni

Han havde lært det. Nu var der skinke og pølse til morgenmaden. Endda en god skinke fra Sienna. Tørret og mørk. Han viste mig endda svineracen. Åhh, hvor ville jeg ønske, at vi kunne være lige så stolte af danske skinker, men det kan vi endnu ikke. Jeg fortalte ejeren, at jeg ville besøge en af de mange “terme” i området, - altså varme kilder, som har været brugt lige siden etruskerne og især i romertiden. Han foreslog en tæt på kaldet Bagno Vignoni. Det er kun ca. 15 km fra Pienza. Turen dertil er smuk. I denne del af Toscana er der bløde bakker og pinjetræer. Jeg parkerede motorcyklen og slentrede lidt rundt. Der var åbenbart flere varme kilder og “Spa”, som de kalder det, - dvs. Wellness-centre. De tillægger vandet alle mulige helbredende egenskaber. Det er overtro fra romertiden, men derfor kan det jo godt være dejligt. Det er en lille by, der består af disse Wellness-centre og restauranter. Man kan komme til på denne årstid. De var ved at udgrave romertidens bade og man kunne se hvordan de havde ledt det varme vand ind i baderummene.

Byen ligger højt hævet over en flod, hvor der der også er en sø, som man kan bade i uden at betale. Der kørte jeg ned. Man får, hvad man betaler for, så det var en grusvej hen til søen. Motorcyklen væltede, da jeg skulle vende den. Jeg var ved at gå i panik, for den er tung og ikke bare sådan at rejse op igen. Panikken gav åbenbart ekstra kræfter, for jeg fik den op på to hjul igen. Jeg gik en tur rundt om den lille sø. Vandet er koldt, men alt i søen er hvidt af aflejringerne. Der kom nogle små “blob” en gang imellem. Først troede jeg, at det var opstrømmende vand eller svovl fra undergrunden, men det viste sig at være små frøer, der gemte sig i de hvide planter. Jeg var egentlig lidt skuffet over ikke at kunne nyde det varme vand gratis, så jeg måtte nok bide i det sure æble og betale entre til en af de kommercielle Spa, men først skulle jeg lige have en salat  og en øl.

Derefter købte jeg billet til Albergo le Terme. Det er meget High-Class, men det kan jeg leve med, når jeg har betalt 28€ for entreen. Man får udleveret badekåbe, håndklæde og sandaler, men ikke badebukser, så husk dem!! Der er to bade, en med over 40 gr. varmt vand fra undergrunden og en med 30 - 35 gr. varmt almindelig vand. Det var dejligt, men måske lidt kedeligt. Nedenunder var der romersk bad. Det er dampbad ved 50 gr. I midten endnu et bassin med varmt vand Også dejligt, men jeg ville nu videre.

Jeg havde en vinmand at besøge. Han lagde sit visitkort til mig i baren i går og inviterede mig til at besøge ham. Det besøg kommer jeg aldrig til at glemme!! For at være ærlig, så ligger det på Lars Tyndskids Mark og jeg havde også meget svært ved at finde det. GPS’en var ikke til meget hjælp, for adressen på visitkortet var meget mangelfuld. Jeg måtte spørge om vej to gange og køre ad lange grusveje, men pludselig var jeg der.

Huset var alt andet en Lars Tyndskids hus. Meget moderne og meget dyrt. Marker og bygning er ejet af et rigt schweizisk ægtepar hvor fruen er arkitekt.. Hele herligheden bestyres af Marco.Huset er en kasse med hul i midten, så man kan køre igennem det. Sikkert til brug i høsten. Det er bygget af mursten, holdt i jordfarver, så det passer til omgivelserne. Det har fladt tag. Jeg blev vist ind i deres showroom, som helt sikkert er det dyreste rum, jeg nogensinde har været i. I midten et stort rundt bord i mørkt træ og med Wegnerstole (pp505 - KOHORNSTOLEN, 1952) omkring. Over bordet var en lysekrone, som jeg mistænker for at være en klase af små messing artiskok PH-lamper. Af bare befippelse glemte jeg at tage et billede af det. Væggene var beklædt med brunt læder.

Vi regnede lidt på prisen og det løb op i en i knap en halv million kr., - bare for et tapet! Vi gik ned til vintankene, som er 50 hL hver og af ny eg. Der er så rent og ordentligt som på en operationsstue. Længere fremme var vintønderne, som selvfølgelig havde samme standard. De er lige begyndt produktionen, så de havde kun 5000 flasker på lager. Ejerne har købt jord til, så det nu er oppe på 75 ha. Det er meget. De har planer om at lave vin der minder om Rhone, så der skal plantes Syrah, men de har selvfølgelig også Sangiovese (Grosso). De vil også plante vinplanter fra Rhone, - f.eks. Marsanne og Voignie. Vel tilbage i smagerummet blev der åbnet for en hvid og en rød vin. Den hvide var af Rhonetypen og meget dejlig. Men 30€, det er nu i overkanten, så er den røde mere overkommelig. De kalder det stadig en prototype, men har planer om et navn og en anden etikette.
Deres hjemmeside: http://www.fabbricapienza.com/en

Jeg måtte desværre videre, men hjemme i Pienza ventede “Pienza 491” og mere god vin. Det er nu blevet (en god) vane at sidde der og skrive dagbog, mens jeg drikker vin. Efter et par timer, gik jeg ud at spise. Denne gang skulle det ikke være pizza. Det blev det så heller ikke, men lidt finere. Fantastisk god mad, men jeg kan nu sagtens spise flere pizzaer hernede. De er bare fantastiske.