 |
| Trappen til værelset i Pienza |
Så skulle jeg mod Firenze. Sonja ville komme med fly og så kunne vi opdage byerne sammen. Jeg ville besøge en vinmand undervejs. Jeg havde mødt ham til en Toscanasmagning i Silkeborg et par uger inden jeg tog afsted. Stedet hedder Antico Borgo di Sugame. Jeg fandt Sugame på Tomtom og kørte. Hov, jeg kørte jo mod syd og det burde være mod nord. Der er flere Sugame i Toscana og jeg var kommet til at vælge den nærmeste, som lå først på listen. Jeg vendte om og kørte så mod nord. Det ligger ret tæt på Firenze, så jeg kørte godt en time på motorvejen inden jeg drejede af og kørte ind i bjergene. Det er ikke rigtige bjerge, mere lidt som Vogeserne i Alsace, men der er hårnålesving. Et godt stykke inde i bjergene, holdt jeg ind ved en lille beværtning, hvor jeg kunne få lidt frokost. Egnens indbyggere samledes her for at spise søndagsfrokost og da vejret var dejligt, satte jeg mig i haven.
 |
| De bwerømte oste fra Pienza |
Jeg kørte derefter videre mod vinmanden, men pludselig var der en vejspærring og så kom jeg i tanker om, at de til smagningen havde fortalt, at vejen var skredet ud og at den nu var spærret. Jeg måtte så køre udenom gennem Greve di Chianti, men da jeg kom den anden vej, var vejen der også spærret. Helt og aldeles! Det var den anden ikke. Der kunne jeg godt have kørt forbi og det burde jeg nok have gjort. Der gik godt nok en grusvej, men den viste sig at være blind, så jeg måtte opgive. Jeg skulle jo nå Firenze inden Sonja kom. GPS’en ledte mig ikke tilbage til motorvejen, så jeg kørte en fin vej (SR222) helt ind til Firenze. Jeg ville have været helt tabt, - og blev det også delvist, - hvis ikke GPS’en viste vej i Firenzes ensrettede gader. Selv den måtte give op, da alle kørebaner var spærret af handelsboder. Jeg steg af for at finde hotellet, som skulle være lige i nærheden. Det var den og jeg kørte mellem boderne ned til hotellet.
 |
| En af de smalle gader i Pienza |
Personalet genkendte mig, selvom jeg aldrig havde været der, men vi havde skrevet sammen og det er vel ikke så tit, at en motorcyklist kommer for at mødes med sin kone. De var ualmindelig flinke, og viste mig hen til den nærmeste parkeringskælder, da jeg havde smidt sidetaskerne i receptionen. Da jeg kom tilbage, var de båret op på værelset, så jeg kunne tage et velfortjent bad, inden jeg gik ud i byen for at finde et par øl. Jeg skrev lidt dagbog til øllene og da Sonja skrev, at nu var hun ved rutebilstationen. Jeg troede, at jeg havde siddet ved rutebilstationen, men det viste sig at være den lokale Street-food-marked. Så jeg fik travlt, med at komme hen til hende. Vi snakkede lidt sammen på telefonen og pludselig var jeg ved at løbe ind i hende, uden at opdage det. Vi gik tilbage til hotellet, hvor hun også blev installeret. Hun gik lige en tur rundt i kvarteret, mens jeg fandt et sted at spise. Vi kunne fint sidde udenfor i det lune vejr. Jeg fik grillet fisk. Det var mine første fisk i denne omgang i Italien og de smagte (som sædvanlig) fantastisk. Sonja fik spaghetti med en tomatsovs. Så var der ikke meget tilbage af energi, så vi gik op på værelset.
Kommentarer
Send en kommentar