Onsdag, 4. april 2018 - En dag i byen

Dagen skulle foregå i Pienza. Ikke køre mere på MC i dag, men søde kager til morgenmad. Det kan en dansker ikke leve af, - men italienerne kan åbenbart. Ejeren lovede at forbedre sig til i morgen, men han havde i går sagt, at han ville gerne have betalingen for værelset på forhånd og i kontanter. Så måtte jeg vel hæve nogle penge. Jeg gik op til banken på torvet og hævede 400 €. Så mange penge havde jeg ikke lige plads til i pungen, så jeg måtte lige rydde op. Alt imens jeg gjorde det, spiste automaten pengene igen, fordi jeg ikke havde taget dem. Mastercard havde også spærret kortet i 24-timer og det blev noget af et bureaukrati at få pengene tilbage. Jeg kunne ikke få dem udbetalt, men de lovede at overføre dem til min konto. Nå, jeg hævede så 200 € på mit Visa-kort. Det stressede mig lidt, så jeg gik op i byen og fik en lasagne til frokost.

Jeg hvilede lidt ud på værelset og bestemte mig så for at løbe en tur. Pienza ligger på en bakketop, så starten går fint. Jeg havde fundet en vej hjem nedefra, men jeg kom til at løbe forbi. Jeg måtte så tilbage op ad bakke. Det er god træning!! Det blev imidlertid værre, da jeg skulle tage den sidste del. Jeg var helt udmattet, da jeg kom hjem. En stigning på knap 200 meter kan mærkes i benene.

Nu fortjente jeg nogle gode glas vin. “Min” vinbar, der hedder “Pienza 491”, skulle sørge for det. Jeg fik senere at vide, de var åbnet 1. april i år, så jeg var nærmest den første vinsnob, som de måtte betjene. Det gør de så til UG med + og O. Tjeneren har selv været ansat i kælderen hos vinmagere, så han ved hvad han taler om. Jeg ville prøve deres hvidvine og det var (også) et godt valg. Italienerne kan faktisk lave hvidvine. Selv en kraftig Soave Classico. Så lærte jeg det.

Et par timer i godt selskab og så blev jeg sulten. Jeg spurgte efter en god restaurant og så foreslog de den samme, som jeg spiste på i går. Ja, der er jo ingen grund til at diskutere, så det blev det. Under forretterne stod der “skiver af den lokale fåreost”. til forret? Det må være fordi, de er berømte, her i byen, for deres fåreost. Det blev til tre skiver, - èn frisk ost, èn almindelig lagret og en 6 år lagret ost. Den friske ost smagte egentlig ikke af så meget, den “normale” var udmærket, men slet ikke “fåret”, hvis du forstår, hvad jeg mener. Det var den sidste heller ikke, men den var hård og næsten krystalliseret. Faktisk ret god, men lidt mærkelig som forret. Hovedretten blev en pizza. Endnu engang en nydelse. De kan bare det med pizzaer. Det blev så den dag,