Mandag, 2. april 2018 - Mod Como, Italien

Ved Sct. Gotthad

Underlaget var lidt hårdt og herren nedenfor hostede lidt igennem natten, så jeg havde måske ikke sovet alt for godt. Kl. 7 kom konduktøren med “morgenmad”, - en croissant med syltetøj og en kop kaffe. Det er til at vågne på, men ikke til at leve på. Jeg kunne se, at der var rim på græsset, mens vi kørte ind mod Lörrach, så jeg skulle nok forberede mig på lidt mere kulde. Det tog selvfølgelig noget tid fra at vi var blevet smidt ud af kupèen, til vi kunne få vore køretøjer. Jeg kørte derefter straks mod Schweiz og stoppede ved grænsen for at få en Vignette, så jeg har lov til at køre på de schweiziske motorveje i år og nok så vigtigt, - i tunnellerne. Vel inde i Schweiz stoppede jeg ved en motorvejscafè, for at få rigtig morgenmad. Det kan man bestemt. Man skal selvfølge betale for det. Euroen koster nu om dage 1,11 SFR, så alt er dyrt her.

Det var nu dejligt, at få fyldt maven til turen mod Como i Italien, - lige ved grænsen til Schweiz. Det er en fornøjelse at køre i Schweiz, - også på motorvejen. Udsigten er altid flot og imponerende. Pludselig kørte jeg ind i en tunnel, - en af mange, - men den var 10 km lang. Ikke lige hvad jeg havde regnet med. Jeg nåede den nordlige side af Sct. Gotthard passet og stoppe lige for at fotografere. Vejret var fint nu, men der lå stadig sne i hjørnerne, sikkert fordi det var lidt oppe i højderne. Så skulle jeg igennem Sct. Gotthard bjergets 17 km lange tunnel. Man kan næsten få klaustrofobi, så det er dejligt at komme ud på den anden side. Vejret var også bedre på den sydlige side, selvom der stadig var sne.

Så gik det nedad mod Como og temperaturen steg gradvist og der begyndte at komme blomster. Det var som at springe gennem foråret. Lige efter grænsen starter Como og jeg kom hurtigt ned i centrum og til hotellet. Plinius hedder det og det viste sig at være et udmærket hotel, især i forhold til prisen. Jeg havde valgt det, fordi det ligger nær centrum. Jeg blev henvist til et parkeringshus, men da det var fyldt fik jeg lov at låne ejerens garage under hotellet. Jeg smed bagagen og gik ned i byen for at få lidt frokost. Det blev en salat og et par øl i solen.

Jeg gik bagefter ned til havnen, hvor der ligger pænt store både. De har kun søen at sejle på, men den er også stor, - efter italienske forhold. Der var et MC-træf ved havnekanten, hvor man kom og viste sine dyre MC’er frem (læs Harley Davidson). Jeg tog nogle billeder af et stort monument og gik så hjemad. Jeg skulle lige hvile mig lidt, inden jeg gik ud for at spise pizza. Man er vel i Italien og jeg elsker pizza. Det er lidt som at sige, at jeg elske smørrebrød, - for det gør jeg, men der er jo stor forskel på en æggemad og en Dyrlægens Natmad. Sådan er det også med pizzaer. De fåes i mange variationer, men brødet er det samme.

Efter luren gik jeg til den nærmeste pizzaria. Den er jo ikke dårlig, bare fordi den er tæt på. Der var ikke mange, men klokken var også kun 19. Jeg blev nu lidt overrasket over, at det var en indbagt pizza, men den smagte virkelig godt. Der er et eller andet ved deres brød, - tyndt, sprødt, lidt brændt men stadig afsindigt lækkert. Pizzabunden betyder meget for mig, - altså når jeg skal spise pizza. Jeg fik to glas Chianti til og pludselig kunne jeg huske, hvordan en Chianti skulle smage. Og dette var bare en slavechianti. Det blive godt dernede! Så var jeg brugt og gik direkte hjem i seng, selvom det var tidligt.