MC-tur 2018 - Toscana

Jeg er begyndt at forstå, hvorfor italienerne spiser så lidt om morgenen. I hvert fald, hvis de spiser, som vi gjorde i går, - så meget og så sent. Det gik lidt langsomt med at pakke og mens jeg pakkede nåede jeg lige at hilse på Marcos søster. kl 10:30 gik det mod Lörrach. Jeg skulle bare ned på motorvejen og så mod Milano. Det gik bare derudaf. Lige før Milano holdt jeg stop for benzin til MC'en og mig selv. Jeg fik en burger fra Burger King. Det er sidste gang jeg får sådan en. Jeg kunne ikke spise det hele. Efter Milano mod Como mistede jeg en afkørsel og var på vej mod Varese. Jeg måtte gennem nogle små byer inden jeg kom på den rigtige vej til Como. Sct. Gottardo Jeg stoppede først lige før Sct. Gottard tunnellen og drak resten af colaen fra frokosten. Den blev kølet lidt af i en snedrive. Jeg havde frygtet kø før tunnellen, for det var der på vej derned kunne jeg se, men der gik fint. Der er altså ret varmt midt inde i tunnellen, så det var forfriskende at komme ud på d

Udsigt fra Marcos hus Det skulle vise sig at blive en lang og god dag. Jeg pakkede mine sager lige efter Sonja var taget afsted til lufthavnen. Det tager alligevel lidt tid at pakke alt i taskerne, få fat på motorcyklen i parkeringskælderen og tjekket ud, men til sidst kørte jeg nordpå mod Dolce Vero, Negrar i Valpollicella nær Verona. På vej ud af byen bemærkede jeg, at Firenze har en letbane med tog meget lig vores i Aarhus. Der er egentlig ikke så meget at sige om selve turen derop. Vejret var godt, så jeg havde ingen problemer. Jeg havde aftalt med Marco at være hos ham klokke 14 og det var jeg. Han tog mig på en tur rundt om hans hus, hvor hans forældre bor. De har overetagen og han flytter snart ind. "Det er jo her jeg arbejder", som han sagde. Vinstokke, opbundet som vi kender det. Bemærk den lille feromontråd til højre. Han har vinmarker fordelt rundt i underdistriktet "Villa" i Valpollicella. Den ene ligger lige ved huset. Han ønsker at bli

Madmarkedet med Chaintivinflasker i bastnet,  også kaldet "fiasko" Jeg havde lige lidt arbejde, som skulle gøres færdig om formiddagen, men ved 11:30-tiden forlod jeg hotellet. Jeg skulle lige over og se madmarkedet, som ligger i etagen under Street-Food-Markedet. Hold da op, et fint marked. Her kan intet dansk supermarked følge med. Sjovt at se hvad de sælger. Jeg så komave. Det er vist affald i Danmark, men i Italien og Frankrig bliver det brugt. Sonja var gået over på den anden side af floden, for at gå op til et udsigtspunkt. Jeg ville så prøve om jeg kunne komme op i kublen på domkirken. Man skal købe billet forinden, men der var udsolgt indtil søndag og jeg gad ikke stå i kø i to timer for at komme ind at se selve kirken. Det må blive næste gang. Hvad skulle jeg så finde på? Leonardo da Vinci-museet Jeg opdagede et museeum for Leonardo da Vinci. Den ville jeg se. Der var også til at komme til. Jeg ventede vel i 20 minutter. I ventetide snakkede jeg med

Aftenen forinden havde Sonja bestilt billetter på nettet til "Galleria degli Uffizi"; den største samling af renæsancekunst i Italien og måske i verden. Hvis ikke man bestiller billetter i forvejn, så kan man risikere at vente i timer. Vi slap med en halv time. Der er over hundrede sale og man skal vælge, hvad man vil se. Kort fortalt, kan man vel sige, at renæsancemalerne opdagede perspektivet i billederne og at de begyndte at interessere sig for andet end religiøse billeder. Der var udstillet buster fra førkristent romertid og man må sige, at de virkelig kunne lave virkelighedtro buster. Jeg kan jo ikke vide, om de er vellignende. Malerne blev også virkelig dygtige omkring 1500-tallet. De brugte mest af deres maling på religiøse billeder og det kan man virkelig blive træt af at se på, men håndværket kan man stadig beundre. Da vi var færdige, satte vi os på en restaurant på pladsen ved museet. Den var lidt dyr, så jeg nøjedes ned en salat og en øl og kaffe. Nåh ja,

Det skulle være Pisa i dag og især det skæve tårn. Den skulle lige hakkes af på listen, så måtte skyerne briste eller bære. Vi tog toget og togene i Italien kan anbefales. De er behagelige, præcise og kører hurtigt. Jeg skulle desværre arbejde lidt, men det kunne sagtens lade sig gøre i toget og så gik tiden dejlig hurtig. I Pisa kunne skyerne ikke holde sig mere og de bristede i en syndflod. Tårnet ligger knap 2 km fra banegården, men halvvejs måtte vi søge ly. Jeg havde købt en paraply, men det kan blive for slemt. Vi fik vor frokost på en cafe ved floden. Vi kunne vel ikke blive ved med at sidde i cafèen, så vi måtte videre. Den romerske vejrgud fik vist medlidenhed med os, for da vi ankom til tårnet og kirken lige ved siden af, stoppede regnen og vi kunne studere det i tørvejr. Det er faktisk lidt underligt, at det ikke allerede er væltet for navnet er ikke overdrevet. Det er faktisk også ret flot, så alt i alt var det måske alligevel turen og regnvejret værd. Det er beg

Rådhuset i Siena Vi ville til Siena, - Italiens smukkeste by, siger italienerne og så er Københavns rådhus kraftig inspireret af Sienas rådhus. Så det måtte vi se. Vi spurgte i receptionen, om vi skulle tage tog eller bus og de mente bus, for banegården ligger uden for Siena. Jeg var lige ved at fortryde, for selvom bussen er god nok, så er vejene helt ad Hel….. til. Der er buler og huller i et væk. Jeg var ved at blive køresyg af den hoppen og dansen af bussen. Vi blev læsset af i bymidten og gik roligt mod rådhuset. Der var et ophold i regnvejret, mens vi besigtigede rådhuset og det fine plads foran. I gamle dage var der hesteløb her og de har vist genoptaget det nu til dags. Kirken i Siena Vi gik videre op mod kirken, som også er fantastisk. Der er virkelig lagt noget arbejde i at bygge sådan en katedral. Vi skulle ikke op i noget tårn eller kuppel, så jeg købte bare den billigste billet. Det var også fint. På vejen tilbage åbnede himlen sig og vi søgte ly på en rest