Lørdag, 14. april 2018 - 5 timers kørsel til Lôrrach

Jeg er begyndt at forstå, hvorfor italienerne spiser så lidt om morgenen. I hvert fald, hvis de spiser, som vi gjorde i går, - så meget og så sent. Det gik lidt langsomt med at pakke og mens jeg pakkede nåede jeg lige at hilse på Marcos søster. kl 10:30 gik det mod Lörrach. Jeg skulle bare ned på motorvejen og så mod Milano. Det gik bare derudaf. Lige før Milano holdt jeg stop for benzin til MC'en og mig selv. Jeg fik en burger fra Burger King. Det er sidste gang jeg får sådan en. Jeg kunne ikke spise det hele. Efter Milano mod Como mistede jeg en afkørsel og var på vej mod Varese. Jeg måtte gennem nogle små byer inden jeg kom på den rigtige vej til Como.
Sct. Gottardo
Jeg stoppede først lige før Sct. Gottard tunnellen og drak resten af colaen fra frokosten. Den blev kølet lidt af i en snedrive. Jeg havde frygtet kø før tunnellen, for det var der på vej derned kunne jeg se, men der gik fint. Der er altså ret varmt midt inde i tunnellen, så det var forfriskende at komme ud på den anden side. resten af turen var smuk men ellers begivenhedsløs.





Karrywurst mit Pommes
Da jeg havde stillet min MC fra mig i Lörrach fik jeg straks en portion Karrywurst mit Pommes og en lokal øl. Det blev til et par mere. Vejret var dejligt og der var tid nok. Jeg faldt i snak med en fyr lidt ældre end mig, som kørte på canadisk indregistreret BMW 1200. Rüdiker, som han hed, boede i Frankrig, nær Cern. Har var ved at gå på pension, men arbejde dog stadig lidt, så jeg nærmest overfaldt ham, for jeg ville i hvert fald ikke lade sådan en chance gå fra mig. Jeg skulle høre noget om hvad der sker i verdens største og dyreste grundforskningscenter. Vi aftalte at mødes i restaurantvognen senere på aftenen, for vi blev nu bedt om at køre om bord på toget. Jeg fandt min kupè, hvor der allerede sad et dansk ægtepar fra Brabrand, som havde besøgt søn, svigerdatter og barnebarn i San Remo. Der kom endnu en dansker ind i kupèen. Han var på vej hjem med en amerikanerbil, som han var taget til Schweiz for at hente. Han havde arbejdet i Schweiz i nogle år. Han havde glemt, at foråret er længere fremme sydpå, så han led frygtelig af høfeber og han havde ingen medicin med. Vi snakkede fint alle sammen, men ved 20:30-tiden gik jeg op til restauranten. Ægteparret stødte til og siden også Rüdiker, som forskeren hed. Vi hyggede os et par timer inden vi gik i seng. Jeg fik en plads på midterste hylde.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Torsdag, 5. april 2018 - Varme kilder og kold business

Mandag, 9. april 2018 - Siena

Tirsdag, 3. april 2018 - En lang tur til Pienza