Torsdag, 12. april 2018 - Sidste dag

Madmarkedet med Chaintivinflasker i bastnet,
 også kaldet "fiasko"
Jeg havde lige lidt arbejde, som skulle gøres færdig om formiddagen, men ved 11:30-tiden forlod jeg hotellet. Jeg skulle lige over og se madmarkedet, som ligger i etagen under Street-Food-Markedet. Hold da op, et fint marked. Her kan intet dansk supermarked følge med. Sjovt at se hvad de sælger. Jeg så komave. Det er vist affald i Danmark, men i Italien og Frankrig bliver det brugt.
Sonja var gået over på den anden side af floden, for at gå op til et udsigtspunkt. Jeg ville så prøve om jeg kunne komme op i kublen på domkirken. Man skal købe billet forinden, men der var udsolgt indtil søndag og jeg gad ikke stå i kø i to timer for at komme ind at se selve kirken. Det må blive næste gang. Hvad skulle jeg så finde på?







Leonardo da Vinci-museet
Jeg opdagede et museeum for Leonardo da Vinci. Den ville jeg se. Der var også til at komme til. Jeg ventede vel i 20 minutter. I ventetide snakkede jeg med et amerikansk ægtepar fra Boston. Det er altid sjovt at snakke med fremmede og tiden fløj afsted. Selve museet viste sig at være en næsten tro kopi af et lignende i Milano. Man havde bygget maskiner efter Leo's tegninger. Museet er ikke så stort, så det var vel overstået efter 45 minutter. Jeg traskede ned til den ufærdige kirke, som ligger meget tæt på hotellet. Jeg fandt en restaurant og fik frokost udenfor.




Domkirken i aftenbelysning
Det var sidste aften i Firenze, så aftensmaden måtte godt blive lidt dyrere. Vi nu så fantasiløse at finde hen til Il Nutino fra tidligere. Jeg fik en tallerken fuld af muslinger i egen skal som forret og hovedretten blev en steak med chaintisovs. Hold da kæft, det smagte godt. Dertil en flaske Chainti Classico. Dejligt. Jeg fik proppen sat i flasken, så jeg kunne drikke resten på værelsen. Inden vi gik hjem, skulle vi lige se domkirken i aftenlyset fra projektørene. Den bliver, om muligt, endnu flottere i aftenbelysningen. Godnat.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Torsdag, 5. april 2018 - Varme kilder og kold business

Mandag, 9. april 2018 - Siena