Onsdag, 11. april 2018 - Museumsdag

Aftenen forinden havde Sonja bestilt billetter på nettet til "Galleria degli Uffizi"; den største samling af renæsancekunst i Italien og måske i verden. Hvis ikke man bestiller billetter i forvejn, så kan man risikere at vente i timer. Vi slap med en halv time. Der er over hundrede sale og man skal vælge, hvad man vil se. Kort fortalt, kan man vel sige, at renæsancemalerne opdagede perspektivet i billederne og at de begyndte at interessere sig for andet end religiøse billeder.
Der var udstillet buster fra førkristent romertid og man må sige, at de virkelig kunne lave virkelighedtro buster. Jeg kan jo ikke vide, om de er vellignende. Malerne blev også virkelig dygtige omkring 1500-tallet. De brugte mest af deres maling på religiøse billeder og det kan man virkelig blive træt af at se på, men håndværket kan man stadig beundre. Da vi var færdige, satte vi os på en restaurant på pladsen ved museet. Den var lidt dyr, så jeg nøjedes ned en salat og en øl og kaffe.

Nåh ja, der var også den nøgne Venus. Det kristne Europas første skulptur af en nøgen kvinde.
Bachus - Romersk Vingud malet af Caravaggio

Mendusa, malet af Caravaggio


Vi havde tid nok til næste museum, så vi ville ned at se "Den Gamle Bro" (Ponto Viccihio). Selve broen er fyldt med gulvsmede. Musolini var så stolt af broen at han viste den til Hitler. Det fik Hitler til at skåne broen, da nazisterne ville afskære de allieredes fremmarch.











Klokken 17 skulle vi til det andet berømte museum i Firenze, - "Galleria del Accedemia di Firenze". Egentlig mest for at se Michelangilos skulptur af David (ham der besejrede Goliat med en slangebøsse). Det blev i sin tid beundret, som verdens bedste skulptur og den dag i dag, er den stadig fantastisk. Man kan virkelig undre sig over, at den er hugget ud af èn marmorblok. Der er ikke plads til mange fejltagelser.











Cesare Mussini - Leonardo da Vinci på sit dødsleje
Der var egentlig ikke mange andre ting at se, - men der var da et billede, som jeg havde set diskuteret på BBC quizshowet QI. Det forestiller Leonardo Da Vinci på sit dødleje.










Vi havde stadig Street-Food-Markedet til gode og da jeg blev hurtig sulten efter salaten til frokost, blev det tidlig aftensmad. Det er et pænt marked. Sjovt at alle byer så hurtigt har taget denne måde at servere mad på til sig. Markederne rundt omkring i verden ligner hinanden og kvaliteten er som regel  rigtig god. Jeg fik et par Brochetta med patè til forret og en pizza til hovedret. Jeg fik et par gode tips og ideer, da jeg så dem lave bunden til pizzaen. Det må jeg prøve derhjemme. Har jeg sagt det før? Jeg elsker pizza!

Så var der ikke mere luft i ballonen og vi gik hjem på værelset og så dansk TV indtil vi lagde os til at sove.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Torsdag, 5. april 2018 - Varme kilder og kold business

Torsdag, 12. april 2018 - Sidste dag

Mandag, 9. april 2018 - Siena